John Steinbeck

" Øst for Paradis. Sammenfatning"

I et fjernt land boede familien Trask.

Familiens overhoved, Cyrus Trask, var soldat og meget streng. Han havde to sønner: den ældste, Adam, og den yngste, Charles. Drengenes mor døde, da de var små. Cyrus lærte dem disciplin og orden. Han sagde, at ærlighed og pligt var vigtigst. Adam lyttede til sin far og drømte om fred og godhed. Charles var stærk og stædig og ville bevise, at han også var noget værd. Han var tit vred Adam, fordi han troede, at faren elskede Adam mere.

Da Adam blev voksen, sendte faren ham i militæret. Adam ønskede ikke krig, men han adlød. I militæret rejste han meget og oplevede svære ting. Han lærte tålmodighed og , hvordan folk led under grusomhed. Efter militæret kom Adam hjem. Charles havde arbejdet gården og sparet penge. Han var jaloux, fordi faren var stolt af Adam. En dag døde Cyrus. Adam og Charles var alene. De fandt ud af, at de havde arvet mange penge. Charles ville bruge pengene gården, men Adam var ikke glad i det gamle hus. De skændtes ofte. Adam var stille og ville finde sin egen vej, mens Charles følte sig såret.

Snart rejste Adam væk. Han vandrede rundt og mødte en meget smuk kvinde ved navn Cathy. Hun virkede svag og blid, men hun var faktisk snu og ond. Adam opdagede det ikke. Han ville beskytte Cathy og give hende kærlighed. Cathy sagde ja til hans hjælp, fordi hun vidste, at Adam var god og naiv. De blev gift. Adam var lykkelig og troede, at han endelig havde sin egen familie. Han tog tilbage til Charles for at præsentere sin kone, men Charles mærkede, at noget var galt. Han forsøgte at advare Adam, men Adam lyttede ikke, for han var blindet af kærlighed.


Efter noget tid besluttede Adam og Cathy at rejse til Californien. Adam havde hørt, at jorden i Salinas-dalen var frugtbar, og at vejret var varmt. Han ville bygge et nyt hus og starte et fredeligt liv. Cathy havde ikke noget imod det. Adam købte jord, ansatte arbejdere, byggede et stort hus, lavede en have og gravede en brønd. Han drømte om lykke og om

deres kommende barn. opdagede han, at Cathy var gravid. Adam var glad, men Cathy var vred over at skulle være mor.

I Salinas-dalen boede den store familie Hamilton. Familien blev ledet af Samuel Hamilton, en god og munter mand. Han elskede attale om livet og læse bøger. Han havde mange børn, der hjalp ham gården. Samuel mødte Adam, da Adam søgte vand til sin brønd. Samuel var en klog opfinder og blev ven med Adam. Han besøgte ham tit.

Adam havde også en kinesisk hjælper ved navn Lee. Han var meget lærerig og omsorgsfuld. Lee lavede mad, holdt huset rent og passede gården. Han respekterede Samuel og talte tit med ham om godhed, ondskab, Gud og frihed. Adam var glad for at have gode mennesker omkring sig. Cathy forblev dog kold og fjendtlig, men Adam det ikke.

En dag fødte Cathy tvillinger: Aron og Caleb. Adam græd af lykke og takkede Cathy for drengene. Men Cathy hadede at være mor. Samme nat pakkede hun sine ting og gik. Adam bad hende blive og forstod ikke hvorfor. Cathy skød ham i skulderen og flygtede. Adam var såret og desperat. Lee tilkaldte lægen og reddede Adams liv.

Da Adam kom sig, blev han meget deprimeret. Han vidste ikke, hvordan han skulle leve uden Cathy. Han rørte ikke sine sønner og tog sig ikke af huset. Samuel Hamilton og Lee forsøgte at opmuntre ham. De sagde, at børnene havde brug for en far. Langsomt begyndte Adam at tage sig af drengene. Lee lavede mad til dem og fortalte historier. Samuel kom med gaver til Aron og Caleb. Børnene voksede op hver sin måde. Aron var lys og venlig, elskede alt smukt. Caleb var mere stille og tænkte ofte den mor, de ikke havde.

Tiden gik. Adam passede sin jord og glemte næsten Cathy. Han forsøgte at elske begge sønner. Men nogle gange syntes han, at Aron var blidere og mere god, og derfor fik Aron mere opmærksomhed. Caleb mærkede det og var ked af det. Han prøvede at gøre faren glad, men Adam det ikke altid.

Cathy, som nu kaldte sig Kate, arbejdede et bordel og ejede det efterhånden. Hun var hård og tænkte kun penge. Hun glemte Adam og børnene. Hun troede, at verden var ond, og hun selv gjorde onde ting. Ingen vidste, at hun havde forladt sin familie.


Aron og Caleb blev ældre, gik i skole og hjalp gården. Aron kunne lide at læse og drømte om et ærligt liv. Caleb passede haven og ville vise, at han også var noget værd. Indeni følte han tit vrede og mørke

tanker. Han anede ikke, at det kom fra hansmor.

En dag tog Caleb ind til byen. Han hørte om en kvinde, der hed Kate, og som før hed Cathy. Han mødte sin mor, men hun var kold. Han sagde: "Jeg er din søn." Hun spurgte bare, hvad han ville, og om han havde penge. Caleb følte ingen kærlighed fra hende. Han gik med smerte i sit hjerte.

Derhjemme fortalte Caleb ikke Aron om moren med det samme. Men hans indre var i oprør. Han så Arons smil og uskyld og blev vred. En dag skændtes brødrene, og Caleb råbte, at deres mor levede og ejede et bordel. Aron troede ham ikke og gik selv for at se. Da han fandt ud af sandheden, blev han chokeret. Han kunne ikke håndtere, at hans mor var ond. Han forlod hjemmet og begyndte at studere på college for at glemme alt.

Adam forstod ikke, hvorfor Aron rejste så pludseligt. Han anede ikke, hvad der var sket mellem brødrene. Caleb følte skyld, for han havde ødelagt Arons drømme. Adam savnede Aron og blev trist. Han havde altid vist Aron mere varme, og nu var Aron væk. Caleb følte sig alene. Han forsøgte at arbejde hårdt og kom med idéer til gården, men Adam var kold.

Så kom krigen, og mange unge mænd blev sendt i militæret. Aron forlod sit studie og tog i krig. Han søgte fred i sin sjæl. Caleb blev på gården. Han så farens smerte og hjalp ham i tavshed. En dag kom meddelelsen om, at Aron var død. Familien var i chok.

Adam lukkede sig inde i sig selv. Han talte ikke, spiste ikke og arbejdede ikke. Caleb var fyldt med skyld. Han tænkte, at det var hans skyld, at Aron tog den beslutning at gå i krig. Lee forsøgte at trøste Caleb og hjælpe Adam. Han lavede mad, læste aviser og sagde, at livet måtte gå videre. Men Adam lå tavs.

Samuel Hamilton var også død nu, og Caleb savnede hans kloge råd. Men han huskede Samuels ord om, at mennesket selv vælger mellem godt og ondt. Lee talte tit om ansvar. Caleb besøgte sin far, der langsomt svandt bort. En dag sagde lægen, at Adam snart ville dø. Caleb stod ved hans seng og græd, mens han huskede alt det, der var sket med Cathy, Aron og familien.


Adam forstod, at han ikke havde elsket Caleb lige så meget som Aron. Han var for svag til at rejse sig, men ville sige nogetvigtigt. Lee hjalp ham op i puderne. Adam så på Caleb med sorg og tilgivelse. Han

huskede Samuels ord "Timshel" - "Du kan." Dette gamle ord fra Bibelen betyder, at mennesket har et frit valg. Adam hviskede "Timshel" og velsignede sin søn. Caleb holdt farens hånd og mærkede livet forlade ham. Han forstod, at Adam tilgav ham og gav ham en ny start. Adam lukkede øjnene og døde.

Efter begravelsen var huset stille. Lee blev en tid hos Caleb. Han vidste, at Caleb havde mistet både bror, far og morens kærlighed. Men nu havde Caleb frihed til at vælge sin fremtid. Han kunne følge sin mors onde vej eller vælge godhed. Ordet "Timshel" rungede i hans hoved. Han huskede, hvordan faren i sine sidste øjeblikke gav ham håb. Caleb besluttede, at han ikke ville leve i mørke. Han ville arbejde på jorden og hjælpe folk. Han huskede, hvordan Samuel Hamilton spredte godhed. Caleb ville gøre det samme.

Snart rejste Lee for at åbne en lille boghandel i en anden by. Caleb blev alene på gården. Han kiggede på de grønne marker, den stille flod og bjergene i det fjerne. Han tænkte på Aron, på sin far og endda på sin mor. Han forstod, at livet ikke altid er retfærdigt, men at alle selv kan vælge, hvem de vil være. Han følte både smerte og en slags glæde, for han var stadig i live og havde et valg.

Så endte historien om familien Trask. Fra den strenge Cyrus og hans sønner Adam og Charles - til tragedien med Aron og Caleb. I Salinas-dalen hørtes ikke længere Arons latter, og Adam var der ikke til at give gode råd. Men livet fortsatte. Caleb løftede blikket, tørrede sine tårer og mærkede en let brise i ansigtet. Han hviskede "Timshel" og gik videre, vel vidende at kun han selv var ansvarlig for sin fremtid. Det var starten på et nyt kapitel i hans liv, født af smerte og håb.

Skip
Next