Robert var også utilfreds og jaloux. Han elskede Brett og kunne ikke se hende være sammen med en anden mand.En dag gik han hen til Jake og sagde: "Du må gøre noget. Det her er ikke rigtigt. Vi kan ikke lade det fortsætte." Jake svarede: "Det er hendes liv. Vi kan ikke bestemme for hende. Hun er fri til at træffe sine egne valg." Robert blev vred og besluttede at tale med Brett personligt.
Robert mødte Brett på gaden og sagde: "Hvorfor gør du dette? Du sårer mig og Michael. Det er uretfærdigt." Brett svarede: "Jeg vil ikke såre nogen. Men jeg må leve mit liv, som jeg ønsker. Jeg leder efter min egen lykke." Robert kunne ikke acceptere det. Han følte sig afvist og alene.
En aften fandt Robert Pedro på en café. Han gik hen til ham og sagde: "Lad Brett være i fred. Hun er ikke for dig." Pedro blev overrasket og svarede: "Vi er bare venner. Jeg respekterer Brett." Men Robert lyttede ikke. Han var vred og såret. Han slog Pedro, og der opstod en slåskamp. Folk på caféen skilte dem ad, men Pedro fik blå mærker og sår.
Næste dag skulle Pedro optræde på arenaen. På trods af sine skader og smerter gik han til kampen. Publikum var begejstrede over hans dygtighed og mod. Han bevægede sig med elegance og selvtillid og viste ægte kunst. Brett så på ham og forstod, at han var en speciel person, stærk og modig.
Efter kampen gik Brett hen til Pedro. Hun sagde: "Jeg er virkelig ked af det, der skete. Robert burde ikke have gjort det. Jeg føler mig skyldig." Pedro smilede og svarede: "Det er okay. Jeg forstår. Det er ikke din skyld." De besluttede at rejse væk fra Pamplona sammen for at undgå konflikter og problemer.
De tog til Madrid. Undervejs snakkede de meget, lo og nød livet. De gik rundt i Madrids gader, besøgte museer, teatre og parker. Men efter nogle dage begyndte Brett at føle tvivl og bekymring. Hun forstod, at deres forhold kunne skade Pedro og hans karriere. Hun sagde til ham: "Du er ung og talentfuld. Du har en stor fremtid. Jeg vil ikke stå i vejen og være årsag til problemer." Pedro forsøgte at overtale hende til at blive, men Brett havde truffet sin beslutning.
Hun sendte Jake en telegram: "Kom venligst. Jeg har brug for din hjælp." Jake modtog beskeden og tog straks til Madrid. Han fandt Brett på hotellet. Hun var trist og træt med sørgmodige øjne. Brett sagde: "Jeg har indset, at jegikke kan være sammen med Pedro. Det er ikke rigtigt. Jeg er forvirret og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig fortabt."
Jake lyttede opmærksomt til hende. Han forstod hendes følelser og bekymringer. De gik rundt i Madrids gader, kiggede på de smukke bygninger, gik ind i små caféer og spiste is. Brett talte om sine frygter, tvivl og håb. Jake støttede hende, sagde varme ord og gav hende råd.
Brett sagde: "Nogle gange føler jeg, at jeg gør alting forkert. Jeg sårer mennesker omkring mig og kan ikke finde min plads i livet." Jake svarede: "Du leder efter din lykke.
Det er ikke let, og du skal ikke bebrejde dig selv. Det vigtigste er at være ærlig over for dig selv og andre."
De besluttede at vende tilbage til Paris. Under rejsen var de ofte stille og tænkte over deres eget. Jake kiggede ud af togvinduet og så på marker, bjerge og landsbyer. Brett sad ved siden af, lænede sig mod hans skulder og tænkte på fremtiden.
I Paris fortsatte livet som før. Jake vendte tilbage til sit arbejde på avisen. Han skrev artikler, mødtes med kolleger og deltog i møder. Men i hjertet følte han en tomhed og længsel. Han vidste, at han elskede Brett, men deres forhold var umuligt på grund af hans skade og omstændighederne.
Brett forsøgte at starte et nyt liv. Hun arbejdede med velgørenhed, hjalp fattige børn og familier. Hun ønskede at gøre godt og finde mening i livet. Hun og Jake mødtes nogle gange, drak kaffe på deres yndlingscafé, gik i parker og talte om deres daglige liv og drømme.
En dag sad de på en bænk i parken. Solen skinnede klart, fuglene sang, og børn legede i nærheden. Brett sagde: "Ved du, Jake, jeg tænker ofte på, hvordan alt kunne have været anderledes. Hvis der ikke havde været nogen krig, hvis der ikke havde været nogen skader." Jake smilede og svarede: "Livet går ikke altid, som vi ønsker. Men vi kan sætte pris på det, vi har, og prøve at være lykkelige."
Robert Cohn tog til Amerika. Han ønskede at glemme fortiden, starte forfra og finde sin plads i verden. Michael vendte tilbage til England, hvor han forsøgte at ordne sit liv, slippe af med dårlige vaner og finde arbejde. Bill fortsatte med at rejse rundt i verden, skrive historier, møde forskellige mennesker og nyde eventyr.
Jake og Brett forstod, at deres kærlighed var ægte, men omstændighederne tilloddem ikke at være sammen. De besluttede at bevare deres venskab og støtte hinanden i svære øjeblikke.
En dag besluttede de at tage tilbage til bjergene, hvor Jake havde
været sammen med Bill. De tog telte og varmt tøj med og drog til en lille landsby. Der gik de i skoven, samlede blomster, lyttede til fuglesang og vindens hvisken. Om aftenen sad de ved bålet, så på stjernehimlen, fortalte historier og sang sange.
Brett sagde: "Her er der så fredeligt og smukt. Jeg føler mig lykkelig og fri." Jake så på hende og sagde: "Jeg er glad for, at vi er her sammen. Disse øjeblikke er dyrebare for mig." De følte, at de havde fundet fred i deres hjerter og forstod, at livet fortsatte.
Til sidst står solen altid op. Det er et symbol på håb, en ny begyndelse og en lys fremtid. Jake og Brett besluttede, at de ville leve, sætte pris på hver dag, hjælpe andre og søge deres egen lykke. Deres historie lærer os, at selv i svære tider kan vi finde mening og glæde, hvis vi ikke mister troen og fortsætter med at gå fremad.
Historien om Jake og Brett er en historie om kærlighed, venskab og søgen efter mening i livet. De overlevede krigen, mistede meget, men beholdt deres menneskelighed og venlighed. De forstod, at livet ikke kun er glæde, men også smerte, ikke kun lys, men også skygge. Men det er vigtigt ikke at give op, lære af fejl og bevæge sig fremad.
Krigen ændrede dem for altid. De havde set død, ødelæggelse og lidelse. Men de forsøgte at finde skønhed i de enkle ting: i naturen, i venskabet, i musikken og i kunsten. De lærte at sætte pris på hvert øjeblik og være taknemmelige for det, de havde.
Jake indså, at han ikke kunne ændre fortiden, men han kunne skabe en bedre fremtid. Han accepterede sig selv, som han var, og fandt styrken til at leve videre trods vanskelighederne. Brett lærte at være ærlig over for sig selv og andre, acceptere sine fejl og stræbe efter at blive bedre ved at hjælpe andre mennesker.
Til sidst står solen altid op. Det er et symbol på håb, en ny begyndelse og en lys fremtid. Jake og Brett besluttede, at de ville leve, sætte pris på hver dag, hjælpe andre og søge deres egen lykke. Deres historie lærer os, at selv i svære tider kan vi finde mening og glæde, hvis viikke mister troen og fortsætter med at gå fremad.