Ernest Hemingway

"Solen står også op. Sammenfatning"

Jake Barnes boede i den smukke by Paris efter Første Verdenskrig.

Hver dag gik han de smalle gader, lyttede til byens lyde og betragtede menneskerne omkring sig. Han arbejdede som journalist en lokal avis, hvor han skrev artikler om liv, kunst og begivenheder i byen. Hans arbejde var interessant, men i hjertet følte han sig trist og ensom. Under krigen havde Jake fået en alvorlig skade. grund af denne skade kunne han ikke en familie og børn. Det gjorde ham trist, men han forsøgte at skjule sine følelser for andre mennesker.

Jake var en høj mand med mørkt hår og grønne øjne. Han elskede at langs Seinen, se vandet og tænke sit liv. Nogle gange gik han ind i sin yndlingscafé, hvor han drak stærk kaffe og læste bøger. Han havde mange venner, men den nærmeste person for ham var en kvinde ved navn Brett Ashley.

Brett Ashley var en smuk kvinde med kort, mørkt hår og klare øjne. Hun bar moderigtigt tøj og altid stilfuld og attraktiv ud. Brett var klog, glad og uafhængig. Hun elskede at danse, lytte til musik og have det sjovt. Under krigen havde hun arbejdet som sygeplejerske et hospital, hvor hun meget smerte og lidelse. Nu ønskede hun at nyde livet og glemme fortiden.

Brett var forlovet med en mand ved navn Michael Campbell. Michael var høj og flot, men han havde problemer med penge og alkohol. Han drak meget og var ofte trist og irritabel. Brett og Michael skændtes ofte og blev venner igen; deres forhold var kompliceret og ustabilt. Trods forlovelsen tilbragte Brett meget tid sammen med Jake. De var nære venner, men i deres hjerter var der en skjult kærlighed til hinanden.


Hver aften mødtes Jake og hans venner en café eller i en bar. De drak vin, øl og andre drikke, talte og lo. De talte om livet, om krigen, om deres drømme og planer for fremtiden. Blandt vennerne var Robert Cohn. Robert var forfatter og drømte om at skrive en stor bog. Han var en stille og tænksom person, der ofte sad og skrev i sin notesbog. Robert

elskede også Brett og ofte hende med håb og længsel.

En dag foreslog Jake, at de skulle tage til Spanien. Han sagde: "Lad os tage til San Fermin-festivalen i Pamplona. Det vil være sjovt og interessant! Vi kan se tyrefægtning og nyde spanskkultur." Vennerne var glade og gik med til forslaget. De besluttede at tage rejse sammen og tilbringe en uforglemmelig tid der.

Før turen besluttede Jake og hans ven Bill Gorton at tage til bjergene for at fiske. De tog fiskestænger, telte og drog af sted. I bjergene var der smukt: høje træer, ren luft, fuglesang og naturens lyde. De slog lejr ved en flod, fangede fisk og tilberedte den over bål. Om aftenen sad de ved ilden, kiggede stjernerne og talte om livet og deres drømme. Jake sagde: "Her er der fredeligt. Jeg føler mig fri og lykkelig." Bill svarede: "Ja, naturen hjælper os med at glemme problemer og finde os selv."

Efter fisketuren mødtes de med Brett, Michael og Robert i Pamplona. Byen var fuld af mennesker fra forskellige lande, som var kommet til festivalen. Gaderne var pyntet med flag og guirlander, og overalt var der musik og latter. Folk dansede, sang og glædede sig over livet. Stemningen var festlig og glædelig.

Hver dag gik vennerne til tyrefægtning. Det var en spændende og farlig oplevelse. arenaen kæmpede matadorer mod store og stærke tyre. En af matadorerne fangede Bretts særlige opmærksomhed. Han hed Pedro Romero. Han var kun 19 år, men allerede en berømt og talentfuld matador. Pedro var høj og slank med sort hår og mørke øjne. Han bevægede sig smukt og selvsikkert, som en danser. Brett ham med beundring og interesse.

Efter kampen introducerede Jake Brett for Pedro. De lærte hinanden at kende og begyndte at snakke sammen. Pedro var en høflig, beskeden og klog ung mand. Han fortalte om sit liv, sin familie og sin kærlighed til tyrefægtningens kunst. Brett blev fascineret af hans karakter, lidenskab og talent. De tilbragte meget tid sammen, gik rundt i byen, sad caféer og talte om livet og deres drømme. De lo, lyttede til musik og nød hinandens selskab.

Michael og Robert bemærkede, at Brett brugte mere og mere tid sammen med Pedro. Michael blev ked af det og vred. Han sagde til Jake: "Hvad sker der? Hvorfor er Brett sammen med denne matador? Hun er min forlovede!" Jake forsøgte at berolige ham: "Bare rolig, Michael. Brett kan godt lide at møde nye mennesker." Men Michael troede ikke det og drak endnu mere, hvilket gjorde ham endnu mere irriteret.

Robert var også utilfreds og jaloux. Han elskede Brett og kunne ikke se hende være sammen med en anden mand.En dag gik han hen til Jake og sagde: "Du må gøre noget. Det her er ikke rigtigt. Vi kan ikke lade det fortsætte." Jake svarede: "Det er hendes liv. Vi kan ikke bestemme for hende. Hun er fri til at træffe sine egne valg." Robert blev vred og besluttede at tale med Brett personligt.

Robert mødte Brett på gaden og sagde: "Hvorfor gør du dette? Du sårer mig og Michael. Det er uretfærdigt." Brett svarede: "Jeg vil ikke såre nogen. Men jeg må leve mit liv, som jeg ønsker. Jeg leder efter min egen lykke." Robert kunne ikke acceptere det. Han følte sig afvist og alene.

En aften fandt Robert Pedro på en café. Han gik hen til ham og sagde: "Lad Brett være i fred. Hun er ikke for dig." Pedro blev overrasket og svarede: "Vi er bare venner. Jeg respekterer Brett." Men Robert lyttede ikke. Han var vred og såret. Han slog Pedro, og der opstod en slåskamp. Folk på caféen skilte dem ad, men Pedro fik blå mærker og sår.

Næste dag skulle Pedro optræde på arenaen. På trods af sine skader og smerter gik han til kampen. Publikum var begejstrede over hans dygtighed og mod. Han bevægede sig med elegance og selvtillid og viste ægte kunst. Brett så på ham og forstod, at han var en speciel person, stærk og modig.

Efter kampen gik Brett hen til Pedro. Hun sagde: "Jeg er virkelig ked af det, der skete. Robert burde ikke have gjort det. Jeg føler mig skyldig." Pedro smilede og svarede: "Det er okay. Jeg forstår. Det er ikke din skyld." De besluttede at rejse væk fra Pamplona sammen for at undgå konflikter og problemer.

De tog til Madrid. Undervejs snakkede de meget, lo og nød livet. De gik rundt i Madrids gader, besøgte museer, teatre og parker. Men efter nogle dage begyndte Brett at føle tvivl og bekymring. Hun forstod, at deres forhold kunne skade Pedro og hans karriere. Hun sagde til ham: "Du er ung og talentfuld. Du har en stor fremtid. Jeg vil ikke stå i vejen og være årsag til problemer." Pedro forsøgte at overtale hende til at blive, men Brett havde truffet sin beslutning.

Hun sendte Jake en telegram: "Kom venligst. Jeg har brug for din hjælp." Jake modtog beskeden og tog straks til Madrid. Han fandt Brett på hotellet. Hun var trist og træt med sørgmodige øjne. Brett sagde: "Jeg har indset, at jegikke kan være sammen med Pedro. Det er ikke rigtigt. Jeg er forvirret og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig fortabt."

Jake lyttede opmærksomt til hende. Han forstod hendes følelser og bekymringer. De gik rundt i Madrids gader, kiggede på de smukke bygninger, gik ind i små caféer og spiste is. Brett talte om sine frygter, tvivl og håb. Jake støttede hende, sagde varme ord og gav hende råd.

Brett sagde: "Nogle gange føler jeg, at jeg gør alting forkert. Jeg sårer mennesker omkring mig og kan ikke finde min plads i livet." Jake svarede: "Du leder efter din lykke.

Det er ikke let, og du skal ikke bebrejde dig selv. Det vigtigste er at være ærlig over for dig selv og andre."

De besluttede at vende tilbage til Paris. Under rejsen var de ofte stille og tænkte over deres eget. Jake kiggede ud af togvinduet og så på marker, bjerge og landsbyer. Brett sad ved siden af, lænede sig mod hans skulder og tænkte på fremtiden.

I Paris fortsatte livet som før. Jake vendte tilbage til sit arbejde på avisen. Han skrev artikler, mødtes med kolleger og deltog i møder. Men i hjertet følte han en tomhed og længsel. Han vidste, at han elskede Brett, men deres forhold var umuligt på grund af hans skade og omstændighederne.

Brett forsøgte at starte et nyt liv. Hun arbejdede med velgørenhed, hjalp fattige børn og familier. Hun ønskede at gøre godt og finde mening i livet. Hun og Jake mødtes nogle gange, drak kaffe på deres yndlingscafé, gik i parker og talte om deres daglige liv og drømme.

En dag sad de på en bænk i parken. Solen skinnede klart, fuglene sang, og børn legede i nærheden. Brett sagde: "Ved du, Jake, jeg tænker ofte på, hvordan alt kunne have været anderledes. Hvis der ikke havde været nogen krig, hvis der ikke havde været nogen skader." Jake smilede og svarede: "Livet går ikke altid, som vi ønsker. Men vi kan sætte pris på det, vi har, og prøve at være lykkelige."

Robert Cohn tog til Amerika. Han ønskede at glemme fortiden, starte forfra og finde sin plads i verden. Michael vendte tilbage til England, hvor han forsøgte at ordne sit liv, slippe af med dårlige vaner og finde arbejde. Bill fortsatte med at rejse rundt i verden, skrive historier, møde forskellige mennesker og nyde eventyr.

Jake og Brett forstod, at deres kærlighed var ægte, men omstændighederne tilloddem ikke at være sammen. De besluttede at bevare deres venskab og støtte hinanden i svære øjeblikke.


En dag besluttede de at tage tilbage til bjergene, hvor Jake havde

været sammen med Bill. De tog telte og varmt tøj med og drog til en lille landsby. Der gik de i skoven, samlede blomster, lyttede til fuglesang og vindens hvisken. Om aftenen sad de ved bålet, så på stjernehimlen, fortalte historier og sang sange.

Brett sagde: "Her er der så fredeligt og smukt. Jeg føler mig lykkelig og fri." Jake så på hende og sagde: "Jeg er glad for, at vi er her sammen. Disse øjeblikke er dyrebare for mig." De følte, at de havde fundet fred i deres hjerter og forstod, at livet fortsatte.

Til sidst står solen altid op. Det er et symbol på håb, en ny begyndelse og en lys fremtid. Jake og Brett besluttede, at de ville leve, sætte pris på hver dag, hjælpe andre og søge deres egen lykke. Deres historie lærer os, at selv i svære tider kan vi finde mening og glæde, hvis vi ikke mister troen og fortsætter med at gå fremad.

Historien om Jake og Brett er en historie om kærlighed, venskab og søgen efter mening i livet. De overlevede krigen, mistede meget, men beholdt deres menneskelighed og venlighed. De forstod, at livet ikke kun er glæde, men også smerte, ikke kun lys, men også skygge. Men det er vigtigt ikke at give op, lære af fejl og bevæge sig fremad.

Krigen ændrede dem for altid. De havde set død, ødelæggelse og lidelse. Men de forsøgte at finde skønhed i de enkle ting: i naturen, i venskabet, i musikken og i kunsten. De lærte at sætte pris på hvert øjeblik og være taknemmelige for det, de havde.

Jake indså, at han ikke kunne ændre fortiden, men han kunne skabe en bedre fremtid. Han accepterede sig selv, som han var, og fandt styrken til at leve videre trods vanskelighederne. Brett lærte at være ærlig over for sig selv og andre, acceptere sine fejl og stræbe efter at blive bedre ved at hjælpe andre mennesker.

Til sidst står solen altid op. Det er et symbol på håb, en ny begyndelse og en lys fremtid. Jake og Brett besluttede, at de ville leve, sætte pris på hver dag, hjælpe andre og søge deres egen lykke. Deres historie lærer os, at selv i svære tider kan vi finde mening og glæde, hvis viikke mister troen og fortsætter med at gå fremad.

Skip
Next